Om mig og min blog

16

Trænger du til at få et kik ind i en anden families liv? Læs her på bloggen. Hvis du griner og græder med mig og min familie, så ville jeg blive glad, hvis du tilmelde dig mailingslisten på forsiden øverst til højre – så er der nyt til dig fra mig lige i din indboks ca hver 14.dag. 

Jeg er en erfaren og fejlbehæftet mor til 5 børn, som har prøvet lidt af hvert i livet som forælder. Jeg er derfor ikke trendy på nogen måde, jeg følger ikke en opskrift eller en ideologi – jeg gør, hvad der fungerer og plukker lidt hist og her.

Jeg har haft børn, mens “Kernesund Familie” huserede, under finanskriser, Paleo-trends, retro-mode og hjemmedyrk, både i Downtown København og i provinsen, hvor vi bor nu.

Jeg har studereret med små børn, været udearbejdende med små børn, og jeg har hevet børn ud af institutioner og passet dem selv herhjemme.

Jeg har egne biologiske børn, en steddatter, “normale” børn og børn med vanskeligheder.

Jeg har haft børn i samlet set 5 børneinstitutioner og 4 skoler, og dermed har jeg samarbejdet med ikke mindre end 14 klasselærere. 22 forskellige fritidsaktiviteter for børn er det blevet til dags dato.

På den baggrund skriver jeg denne blog.

Denne blog beskriver detaljer, hvordan mit liv som periodisk (se siden om, hvorvidt jeg er “rigtig” hjemmegående) hjemmegående mor til 5 børn former sig til dagligt. Nogle gange kræver økonomien, at jeg arbejder på den ene eller den anden måde. Mine børn er Bastian på 13, Molly på 11 (de går i skole, men ikke i fritidsinstitution), Silvia på 6 (har været hjemme hos mig siden vi flyttede i 2012 og til efteråret 2014, nu går hun i 1.) og James på 4 (hjemmepasset, til han var 2 år og 7 mndr, nu går han i deltidsbørnehave) og lille Ava fra 28/6-15.

Der er mange detaljer om, hvordan en dag ser ud fra morgen til aften, så hvis du er nysgerrig omkring, hvad der udspiller sig af dramaer og tænderskærende konflikter – og sukkersød søskende loyalitet samt skringrende vanvid – i en familie med 5 børn, så læs videre. Der er ingen (arj, ok, så meget få) opskrifter, ingen step-by-step guides til smarte hæklede iphonecovers og små babyvugger støbt i fondant, ingen staude-lister (en enkelt rosenliste, måske kommer der faktisk mere…), meget få billeder, men til gengæld får du mange ord om, hvordan jeg helt præcist får dagen til at hænge sammen, både om dagen, hvor det lykkes, og dage, hvor det så absolut ikke lykkes i fred og fordragelighed. Nogle indlæg handler om at elske tankstation-kaffe, nogle handler om kuldsejlede udflugter og væltede konservestårne i Kvickly, nogle handler om fødselsdagsforventninger hos børn (har holdt over 30 børnefødselsdage, så jeg har en vis føling med emnet  – og jeg har (SUK) omkring 37 tilbage) , nogle handler om folks reaktioner på mit valg om at gå hjemme. Ting, jeg trænger til at få lidt bedre styr på, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Der er ikke ret meget tid i løbet af dagen til at tænke, nemlig! Bloggen er min måde at få tænkt min måde at køre butikken her på, igennem – når jeg får det ud gennem fingrene og op på skærmen, bliver det nemmere for mig at se, hvornår jeg skulle handle anderledes, hvornår automatpiloten tager over og laver – lidt for ofte- temmelig diktatoriske udskejelser i stil med ” …..fordi jeg siger det! Og jeg er ældst!” eller “nej, du må ikke (dette eller hint, som egentlig godt kan lade sig gøre)….” eller “nu skal vi altså gå den hyggelige tur, jeg har planlagt, og det når vi ikke, hvis ikke vi dropper at fodre de åndssvage ænder NU! SMID så det forbandede brød i låget på den der krikand, og lad os komme videre!” . Det er min samvittighedstryllemaskine, mit spejl, min redningsplanke – og så elsker jeg at skrive. Og jeg holder meget at at gå hjemme. Det har jeg gjort så meget, det kunne lade sig gøre, i løbet af mit moderskab. Det trives familien bedst med, og det trives jeg godt med. En dag vil jeg gerne på arbejde, men ikke lige foreløbig – hvis økonomien kan holde til det.

Jeg er 39 år, gift og bor i en provinsby omgivet af marker, hvortil vi flyttede sommeren 2012. Før det boede vi på Frederiksberg. Sammen med min mand, der er entreprenør, har jeg 5 børn i alderen 0-13 år. Jeg har også en papdatter på 22 år.  Min mand og jeg har fået bygget en (lidt) stor flok for-det-meste glade og sunde unger op ved hjælp af en meget pragmatisk indstilling til livet. Byggeriet af ungerne står jeg mest for, min mand arbejder ca 70 timer om ugen, og sådan har det altid været. Med en pragmatisk indstilling mener jeg, at jeg lægger vægt det, hvad der er praktisk muligt at gennemføre, ikke hvad der står i manuskriptet for “den perfekte mor/familie/fødselsdag/middagsmenu/haveplan/bogreol/træningsrutine/godnatlæsningsmanual”.

Jeg tror på, at man skal forsøge at lade idealforestillingerne og dogmatiske overbevisninger om rigtigt og forkert ligge, og i stedet bruge sin energi på at gennemskue, hvad der kan lade sig gøre, så både processen og det egentlige mål er til at holde ud.  Kunsten at stoppe op, finde ud af, hvorfor man virkelig gør, som man gør, hvilket formål, det tjener, hvad man sender ud i verden, og hvad succeskriterierne er. God/dårlig, sand/falsk, modsætningspar gør det lettere at navigere i verden, men det giver stress at leve efter, for man dømmer sig selv og sin omverden konstant efter disse fikspunkter.

OBS:

Nedenstående skrev jeg, da bloggen var ny i efteråret 2012. Siden er der sket nogle justeringer, men afstættet var, som beskrevet nedenfor. Jeg har ladet det stå, for at du kan få indblik i, hvordan det hele startede:

Afsætningspunktet for denne blog er, at jeg fornylig er flyttet til provinsen fra en storbylejlighed, har meldt ungerne ud af institutionerne, har bestemt mig for at lade være med at skynde mig tilbage på arbejdsmarkedet efter min 4. barsel og blive hjemmegående en tid. Det har givet mig meget at tænke over, og disse tanker har jeg vendt med mine nærmeste og ikke-nærmeste. Her kom tanken om en blog på banen. Og så kommer der flere reflektioner om, hvad jeg vil med den hen ad vejen. Det må vel være en proces ligesom de fleste andre skriblerier, tænker jeg….

Nu er de to store meldt af hhv klub og FO, nr 3 meldt ud af vuggestuen, nr 4 er ikke længere skrevet op til institution, og jeg har det meget meget bedre med min mavefornemmelse. Det er spændende, det her. Hjemmelivet. Første dag i dag. Men egentlig har jeg været hjemmegående i stort set hele børnenes liv, for jeg læste på universitetet indtil 2008, og har kun nået at have almindeligt borgerligt arbejde i 10 mndr – resten af tiden har været barsel eller arbejdssøgning (det heddet det jo nu – ikke arbejdsløs. Positiv terminologi. Great.) Jeg har elsket at kunne følge børnenes liv på klods hold, at kunne give fridage, når de eller jeg trængte til det, at have mange af deres venner på besøg, at holde hus og have og KORS hvor lyder det dog frelst, det her. Det er ikke meningen. Jeg har aldrig skrevet dagbog, har aldrig blogget eller været særlig aktiv på fjæsbogen, så jeg skal lige finde min stemme på tastaturet, undskyld min blodfattige og fantasiforladte ordfrås. Nå   – det korte af det lange: vi flyttede fra by til provins i sommer, og nu, hvor ungerne har været afsted hver morgen i en måneds tid, fik vi bare nok. De er ikke glade for institutionerne (skolen er ikke til diskussion, men det bliver dog til et par fridage i ny og næ….), og jeg har ikke hjertet med i at sende dem afsted, når jeg går herhjemme med den mindste. Det virker som om, at de ikke trænger til mere udfordring, når skoledagen er omme. Og min yngste datter trænger slet ikke til at komme hjemmefra, det har totalt taget pippet fra hende at flytte. Hun skal bare have lov til at dutte rundt herhjemme og finde sig til rette, skal hun – jeg forstår faktisk slet ikke, hvordan jeg har kunnet tænke tanken, at det “nok bliver godt for hende at komme afsted og få nogle venner og en hverdag”. Sådan en automat-sætning, man bare rabler af sig, ikke? Vås, indså jeg pludseligt. I hvertfald når man som hende har 3 søskende og en yderst besøgelysten familie – der sker rigeligt her, hun har ikke brug for mere ligenu. Nu “after the fact” kan jeg se, hvor styret af konventionelle normer, jeg er. Opdragelse og familieliv kræver simpelthen så meget reflektion over egne handlemønstre og vanetænkning, det fascinerer mig gang på gang at opdage, hvor overraskende svar, man får ud at spørge sig selv ” hvorfor er det godt/bedst/rigtigt/sundt”? Skal lige skynde mig at sige, at jeg skriver det her udfra mit eget synspunkt og liv – lige nu. Ikke som eviggyldig sandhed. Mine unger har også i perioder haft stor glæde ved institutionsliv –  men hver ting til sin tid. Reflektion og omstillingsparathed igen-igen, det må være mantraet for mit forælderskab. Pisseirriterende, når jeg glemmer at tænke mig om! Burde vide bedre! Pragmatisk livsindstilling når jeg bare længst med!

Nogle synes, at jeg har totalt og aldeles fis i kasketten – hvem vælger frivilligt at gå hjemme med 4 unger? MAAAARJ, kan jeg fortælle. “Arj, jeg troede, at I flyttede for at få flere penge, er økonomien gået i kuk?” pipper folk så. NAAARJ, kan jeg så fortælle. Glad i låget, måske, ingen guld på kistebunden, helt sikkert, men det er altså ikke for at spare penge, det her. Det koster. Men indtil videre går det.

Nogle hjemmemødre skriver, at en hverdagsrutine er vigtig. Jo da. Hvis man kan afvige fra den uden at dø af friheds-angst. Nogle gange er det bare sagen med højhælede guldsko på i børnehave, selvom vi altid skal have gummistøvler på, ikke? Sommetider redder det en trist morgen, at man varmer frikadellerne fra igår…(Arj, Mor, MÅ VI DET??). Eller en kedelig eftermiddag, hvis man laver biograf i stuen og spiser popcorn og pomfritter på en onsdag.  Vores rutine er centreret om skolebørnenes dagligdag, som man jo ikke sådan kan ændre på. Dagen kan fx se sådan her ud – men se nærmere under kategorien “hverdagsrytmer”, for den ændrer sig hele tiden i takt med  ungernes behov. Hverdagen bliver skudt igang hver morgen kl 6, når vi skal op og have de store fulgt i skole. Vask over, dej over, grøntsager skrælles t aftensmad.Vi følges alle 5 afsted på cykler ( de små i ladcykel), så dagsrytmen giver ligesom sig selv, og starter med leg på legeplads med kaffe på termokanden og kiks mellem kl 8 og kl 8.30, når vi har fået sagt farvel til de store på skolen. Har jeg besluttet. Og så bliver det sådan nogle gange. Andre gange er det øsregnvejr, eller jeg gakker ud over en manglende børnestøvle, eller én er trist og trænger til at være lille, eller den mindste har ikke sovet hele natten, eller vi skal have en kammerat uden cykel med hjem fra skole – så pakker jeg alle 4 unger ind i den gamle spand af en bil. Meget mod min samvittighed, men altså.

Derefter hjem, den mindste puttes. Krea-leg med hende på 2 og lidt formiddags-mad. Ud og lege med begge unger (mindstemand i barnevogn endnu), måske en gåtur, måske indkøb. Frokost, den lille sover en times tid. Så ned i ladcyklen, hente de store kl 12.50 på skolen, mens hende på 2 næsten sover i cyklen, den stakkel. Hjem, putte hende straks. De store kobler fra m TV/computer eller laver lektier, mens de kigger efter mindstemanden. og jeg ordner opvask og vasketøj. Spille spil eller hygge med dem, der har lyst – eller måske en lille lur med junior. Eftermiddagsmad omkring kl 15. Han skal sove omkring kl 14.30 – storesøster vågner omkring kl 15.30. Resten af dagen går slag i slag med leg, transport t fritidsaktiviteter og/eller legekammerater, bagning, havearbejde, computerspil, tegning, snak, aftensmad, lektier, bad og godnatsang eller -bog. Far hjemme kl 20-21, han putter måske en eller to af ungerne, laver kaffe til mig og tager dagens sidste opvask (har ikke fået installeret opvaskemaskine endnu, støn!). Godnat kl 22, medmindre der er House eller Madmen i TV. Elsker den der ro, der sænker sig, når alle 4 børn ligger og snorker.

Og så er der alle de dage, hvor det går anderledes. Det her er skabelonen – humlen er jo netop, at det er min erfaring, at det er bedst at have en plan, så man ved, hvad man afviger fra. Og det gør vi rigtig tit. Det vil I kunne se på mine indlæg…Men sålænge alle mand får 3 måltider, to mellemmadder, tøj på kroppen, mindst 10 kram og kys, grinet mindst 5 gange, frisk luft og lært noget nyt næsten hver dag, så går det nok.

Reklamer

16 thoughts on “Om mig og min blog

  1. L siger:

    Oh Kris – you amazing woman 🙂 Glæder mig meget til at se det hele LIVE – det kommer vel en dag… Foreløbigt tak for denne mulighed for at følge med på afstand, og – da jeg hverken er addicted til Madmen eller andet diverse husmoderligt guf (var der nogen der sagde frelst?) – også tak for god gedigen socialrealistisk underholding – som kan læses, når der er tid til lidt tidsfordriv af høj klasse 😉 – Eks på vej i seng klokken alt for sent i forhold til at skulle op med de der rollinger kl.snot igen imorgen tidlig… Kys og mamapower, L 🙂

    Like

  2. Therese siger:

    Hold dag k*ft, det lyder som noget af en mundfuld, men sejt du har kastet dig ud i det. Hvordan finansierer du hjemmelivet? Har du en partner der arbejder, eller har du sparet sammen til en periode som hjemmegående? Spørger af interesse 🙂

    Like

    • pragmamor siger:

      Kære Therese,
      tak for kommentar 🙂 Meget relevant spørgsmål. Ved jo godt, at det med økonomien er en stor faktor i valget af af gå hjemme, og jeg har også skrevet en kladde til et indlæg om, hvordan vi får det til at hænge sammen, så noget mere sammenhængende end det her er på vej. Men jeg kan da sige, at min mand i DEN grad er arbejdende. Han er selvstændig snedker og entreprenør med et stort værksted og flere ansatte inde i byen, og han har altid elsket sit arbejde. Han er væk fra ca kl 6.15 til ca kl 20 hver dag, med små variationer. Da vi boede tæt på hans værksted gik han ikke hjemmefra så tidligt, men tog så til gengæld til tilbage på arbejde efter ungerne sov, og ofte også et par timer i weekenden. Nu er han 100% hjemme, når han er hjemme. Bortset fra, at han knokler på det gamle hus, vi købte til en meget billig penge i sommers. Det er også med til at gøre det muligt – vi solgte en bylejlighed til en god pris og købte et stort hus i provinsen til det halve. Så vi bor meget billigt. Derudover er jeg på barselsorlov (dagpenge fra kommunen, da jeg desværre var ledig, da jeg blev gravid) indtil d 2/2-12, så jeg har også en indkomst. Uden udgifter til institutioner, har vi lige så mange penge (ikke mange..) mellem hænderne, som da jeg havde et 32 timers funktionærjob og havde 3 børn i institution. Go figure.
      Når min barsel slutter, har jeg noget ferie fra mit tidligere job, som skal afvikles – og derefter regner jeg med at kunne få tilskud til pasning af egne børn (hende på 2,5 og den mindste på 8 mndr) – det er noget mindre end barselsdagpenge, men så er vi tilbage til da jeg var på SU (blev kandidat i 2008) i indkomstniveau, så det er vi vant til. Har aldrig haft så meget at bruge af, så det gør ikke noget. Vi bruger ca 8000 kr pr mndr på mad, bleer, rengøringsartikler, batterier, svømmehal, kaffe, spas og halløj. Vi drikker ikke alkohol og ryger ikke, spiser ret basale ting (og jeg elsker at lave mad og bage, og så er det lidt lettere at gøre det billigt, tror jeg), og jeg vil gerne købe økologisk, men det bliver ofte kun til æg, mælk, mel og rodfrugter pga prisen. Håber at få høns næste år, for vi spiser virkelig mange æg! Har min mand er god måned, flotter vi os med fornøjelser som biograf, Tivoli osv. Ferier klares for feriepenge og ekstra jobs for min mand, men de han kun holder 3 ugers ferie om året, er det ikke den store udskrivning. Jeg tager sommetider ungerne til Lalandia, men så spæder mine søde forældre lidt til, ligesom de også – eller mine yngre og barnløse brødre – tager med. Jeg hjælper også min mor med noget regnskab, computerhjælp etc, og så betaler hun for rengøring herhjemme. Det er overskønt, behøver jeg at skrive det :-). Så sådan gør vi herhjemme. Indtil videre 😉 Hvis mine unger begynder at virke som om, de trænger til noget mere end at være herhjemme, så må de gerne komme i hhv klub, FO og børnehave. Så må vi se, hvordan jeg skal sno mig. Den yngste skal i hvertfald ikke afsted, før han er 2, det er helt sikkert. MEn så må jeg jo finde et andet barn at passe sammen med ham, så kan det vist lige hænge sammen. Vi får se. Hvad med jer?
      Kh Pragmamor

      Like

      • Therese siger:

        Jamen det lyder da som om I har lavet en god løsning 🙂

        Vi bor i hus i hovedstadsområdet, og elsker det. Jeg arbejder deltid med en webshop, og min kæreste er selvstændig.
        Jeg har valgt at min søn skal gå i dagpleje, og han elsker det. Han er der ca 5 timer dagligt, og de er 4 drenge på samme alder, så jeg er rigtig glad for at han er glad og tryg 🙂

        Velkommen til i blogverden, her er dejligt.

        Kh
        Therese

        Like

  3. Dorte siger:

    Sikke en dejlig blog du har her. Glæder mig til at læse med. Har selv en børneflok på 5 herhjemme (3 af dem mine egne) 🙂

    Like

  4. Dorte siger:

    Jeg genkender det til fulde :-). Mine er tvillinger på 1,5; datter på 3,5 og bonussønner på 16 og 17. Kombinationen af småbørn og øldrikkende teenagere giver til tider grå hår 🙂

    Like

  5. Stine siger:

    Hej.
    Jeg har netop fundet din blog gennem hjemmeunger.dk, og jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig hvor fantastisk den er….
    Jeg går selv med tanken om at tage springet, selvom det bliver på den blide måde. -Forstået på den måde at jeg har været ledig siden august, hvor vi også fandt ud af at vi venter barn nummer fire. Så nu går jeg sygemeldt med bækkenløsning, og overvejer kraftigt at melde de store (2, 4 snart 5 og 7 år) ud af inst. for at slippe for stress og jag under min barsel. Nu da det netop er blevet meddelt at vores lokale børnehave lukker om et par måneder, bliver trangen større.
    Under barsel med nummer to havde jeg også den store hjemme, og den ro det gav har jeg ikke glemt. Min mand er også af den hårdtarbejdende slags, og jeg kunne sagtens se mig selv som hausfrau i længere tid end den næste barsel varer.
    Nå det blev langt men tak for god input. Glæder mig til at læse mere.

    Like

    • Kære Stine,
      Puk Studio – det er da det der fede lydstudie, ikke? Sejt… Nå, men velkommen hertil, jeg er glad for, at du har lyst til at følge med – og kommenter endelig, hvis og når du har lyst. Lyder slemt med graviditetsbøvl og 3 unger oveni! Jeg har været heldig og nogenlunde forskånet under mine graviditeter, men synes nu alligevel, at det der med at være gravid ikke er min yndlingstilstand….Men det har jo heldigvis en lykkelig slutning.
      Kh Kristina

      Like

  6. Israa siger:

    Hej Kristina.
    Jeg så dig og din familie i programmet “Sådan er det bare”, og må sige at du er virkelig en inspirerende og stærk kvinde, har dybt respekt for dig og din familie, og især din hårdt arbejdende mand. Jeg har selv altid stillet spørgsmåls tegn ved, hvordan vores tilværelse er indrettet og jeg har aldrig kunnet lide at følge flokken og tage den arbejds ræs og travle hverdag til mig.
    Jeg kommer fra en baggrund, hvor familielivet er første prioritet, både børn og mand, men samtidig også fra en familie, hvor kvinderne er højt uddannede,men at det er naturligt at de bliver hjemme og passer børnene og se deres børn blomstre og være med til at gøre deres børn til de bedste voksne individer.
    Jeg selv er 21år, lykkelig gift og læser til læge, og er færdig med bachelor om 1år. Min mand og jeg har lige købt en familie lejlighed ude i provinsen, tæt ved åbne marker og flot natur.
    Det har altid været min tanke, at når jeg engang fik børn vil arbejdslivet ligges til side. Det er efter min mening ikke sundt for en kvinde at arbejde fuldtid og samtidig have småbørn, da det i sig selv er et fuldtidsarbejde…problemet er dog bare at samfundet udelukkende tænker på profit og folk er prægede af egoisme, hvilket mange gange er grundene til at begge forældre arbejder. Man kan jo sagtens stille sig tilfreds med mindre økonomi og andre alternativer og være de lykkeligste <3.
    kærlige tanker herfra.

    Like

  7. Hej Kristina. En hilsen fra din gamle genbo fra Sankt Knuds Vej (ja, det er os i det lille hus ved siden af Hobitten). Sjovt at støde på din blog og også se dig og dine unger på DR. Tillykke med jeres (ikke længere så) nye tilværelse. Da I boede her, havde vi Alva (nu 7 år) og Jakob (nu 4 år), og så har vi faktisk en 3’er på vej. Jeg har de sidste år været selvstændig i en konstant bevægelse fra travl til hjemmegående, og er nu nede på en ca 10 timers arbejdsuge, som giver langt bedre mulighed for at være den mor jeg ønsker og – ikke mindst – den familie, vi trives bedst med at være. Jeg overvejer at tage springet fuldt ud, når mindstebarnet melder sin ankomst og hellige mig ungerne fuldt ud for en tid. Det er virkeligt inspirerende at læse din blog. Især pga din pragmatiske tilgang og din ærlighed om både lort og lagkage. Jeg kan på ingen måde identificere mig med den korrekte, evigt overskudsagtige speltmorstype, som medierne ynder at fremstille. Og derfor er det bare skide rart at læse om nogen, der har hjerne og hjerte med, og som holder fast i uhøjtideligheden og nægter at blive sat på en piedestal. Jeg har et enkelt spørgsmål til dig (måske kan det blive til et blogindlæg – eller måske har du allerede skrevet om det): Savner du nogensinde voksentid? Altså tid med veninder og venner, kollegaer eller andre, hvor du kan diskutere politik, sladre og drikke spande af kaffe (eller gin og tonic)? Anledninger til at iklæde dig andet en joggingtøj og praktiske flade støvler? Gødning til din faglighed og til de hjerneceller, som beskæftiger sig med andet end hverdagens praktiske multitasking? Er det den slags, du har accepteret at parkere, indtil ungerne er store – eller finder du dine veje til indimellem at få et break fra børnelivet? Eller er det bare slet ikke et issue for dig? Nåmen igen, tak for dine gode tanker om hjemmelivet og dine velskrevne indlæg. Jeg glæder mig til at følge med fremover. Kh Sofie

    Like

    • Kære Sofie. Hvor dejlig at høre en stemme fra fortiden 🙂 Tilykke med, at du nu venter nr 3. Min barsel med nr 3, Silvia, var klart den fedeste:-) Sikket overblik over alting, jeg havde. Håber, at alt går vel for jer!
      Jeg har skrevet hist og pist om at være sammen med børn stort set hele tiden. Særligt indlægget ” Voksenkontakt for hjemmegående” (du kan bruge søgefunktionen) står der nok noget i. MEn det er nok på tide at skrive noget nyt, så tak for inspirationen med dine spørgsmål. Jeg skriver noget mere med udgangspunkt i dem. Tusind tak – og spørg endelig igen en anden gang:-). Og tusind tak for din ros, jeg er virkelig glad for, at du har lyst til at følge med. Og JA, det er vigtigt for mig at holde begge ben på jorden og give et ærligt billede af livet herhjemme.
      Kærlig hilsen og hils alle derinde! Giv lige Jens og Muggi et vink fra mig.
      Kristina

      Like

  8. By Cherié siger:

    Kære Kristina😊

    Jeg er hel facineret af din blog! Hvor er det sejt! Jeg ville kontakte dig privat, men kunne ikke finde en privat mail adresse. Kan du skrive til mig på serifetemel@hotmail.com ? Jeg har noget jeg rigtig gerne vil drøfte med dig😉

    Mange hilsner

    By Cherié

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: