Hvordan får man børn til at lave lektier?

Hej hej og godaften til alle jer derude. Jeg var lige ved at tabe sutten idag. Det er jeg næsten hver søndag. For så skal jeg gøre rent. Og jeg hader at gøre rent. Til gengæld kan jeg mægtig godt lide at være sammen med mine børn. Jeg ved, at mange af jer med større ordenssans eller i hvertfald behov for orden end jeg har det sådan mere: Ja, jeg knuselsker mine børn, og de er smadder dejlige, men hvordan i al helvede skal jeg kunne holde ud af være sammen med dem 24-7 OG endda hjemmearbejde? I TO UGER, siger damen?

En ting er, hvis du har babyer eller tumlingebørn. Så ville jeg ikke regne med at få lavet ret meget arbejde. Måske når de sover. For de kan sjældent underholde sig selv i mere end 15 minutter ad gangen. Og sådan skal det være, og så må din arbejdsgiver altså være forstående. Tough. Nogen skal jo få de der børn. Og de bliver ældre, og så kan du arbejde mere.

Hvis du har børn i førskole- eller skolealder, så går dette indlæg ud til dig. Det er skrevet lidt mere kategorisk, end jeg plejer. Der vil altid være varianter og tilfælde, hvor intet, jeg skriver, giver mening. Skulle du have lyst til at sparre lidt om din særlige situation eller udfordring med at være hjemme i din familie i denne tid, er du som altid velkommen til at skrive til mig bagom på kristina.hobbs@live.com eller i kommentarerne (det koster ikke noget).

For hvordan skal du dog kunne få børnene til at lave lektier?

Hvor mærkeligt er det lige, at jeg lige har skrevet om, at jeg savnede meget tid med ungerne, og så får vi 14 dages intenst samvær på matriklen. Skrev det der med Keep Calm og Carry on i sidste indlæg. Så gik Statsministeren på Tv, og så delte jeg en andens indlæg om, at vi bestemt ikke skal carry on overhovedet, vi skal høre efter, hvad der bliver sagt, skal vi. Jeg er meget enig, men det er fanme mærkeligt, som jeg på en underlig og alvorlig måde fik, hvad jeg håbede på. Tid med ungerne.

Livet er mystisk.

Før jeg skriver mere, vil jeg gerne sige, at jeg virkelig håber, at I alle er okay derude. Både smittede, folk i karantæne, i isolation og på arbejde.

Status herhjemme er, at ingen er syge. 3 børn er her hjemme fra skole og synes, at det er rigtig fedt. De er lidt triste over, at dels teateruger på skolen og dels erhvervspraktik i en børnehave er aflyst, men overordnet er de svært tilfredse med udsigten til uger med hjemmetid galore. Min ældste er hjemme fra efterskole til sin mors store begejstring og sin egen modfaldenhed. Det er ikke nemt at blive proppet tilbage i et hus med rollinger og ballade, når man ikke engang kan komme til at øve med sit band og skal spise i hvertfald 1 måltid om dagen sammen med de der skrigende gespænster. Den yngste er også hjemme, men måske har jeg besluttet, at hun gerne må komme op til hende, der plejer at passe hende. Det må tiden vise. Indtil videre nyder hun at vi alle er samlet.

Det glider rimelig nemt at være hjemme sammen. For det er vi vant til. Vi er fx altid hjemme i alle ferier. Få afstikkere en weekend i sommerhus, en uge i foråret eller sådan noget, men ellers altid hjemme.

For mange tror jeg, at det er svært, det her med at være hjemme sammen. Mange er vant til noget helt andet. Jeg kan forestille mig, at det må føles vildt at undvære sin tid som voksen, mens børnene er i andres varetægt. Det er da fedt at kunne vinke farvel til de små, og så suse over på jobbet og drikke en kaffe i fred, lige sige godmorgen til de andre, sætte sig og så være på. Det har jeg også prøvet, da jeg arbejdede og mine to yngste var i institution, og det var fedt at komme afsted mandag morgen. Så jeg forstår det godt og genkender følelsen. I mit nuværende arbejdsliv nyder jeg også at komme væk hjemmefra. Det står der mere om i mit forrige indlæg her.

Nu får vi så at vide, at vi skal nyde tiden, anse det som en pause, komme tæt på hinanden, lave nogle flere børn, være mindfulle (er det et verbum?), dyrke noget køkkenhave og lære at bruge rester af bolognaisen til at flette en stråhat eller noget. Og børnene skal lave deres lektier, skal de. Det er vores ansvar, siger de. Ansvarlige forældre får børn til at lave lektier. Og man må jo ikke komme bagud.

Det vil jeg gerne lige sige noget om.

Hvad ved jeg om at være hjemme med børn?

Nu er det jo ikke sådan, at jeg ved alting, bare fordi jeg har været bevidst arbejdssky i en årrække og i stedet har været hjemme med mine børn i en periode. Men når man bruger meget tid på noget, bliver man ofte (desværre ikke altid, forbandede strikketøj) god til det. Eller i hvertfald bedre, end man var før. Nu kan jeg vist ikke være mere jantelovsbevidst.

Jeg er ret god til at organisere en hverdag med mange børn, hvor jeg har eneansvaret for alt andet en familiens økonomi og husets vedligehold. Det handler ikke kun om, at jeg har mange børn. Det handler også om, at udviklingen indenfor det der med at have børn er stukket fuldstændigt af i de 17 år, jeg har været en del af det game. Det er eksploderet som et supernova af ‘ismer, hashtags, forælderidentiteter og ekspertråd. Da jeg fik min første, var der ingen facebook. Overvej lige det. Mødregrupper på nettet var spritnyt, og de lå på Netdoktor.dk. Hvis man manglede et godt råd, så ringede man til sundhedsplejersken, slut færdig. Der var ét sted at købe slynger, og der var rundt regnet 3 slags. Ialt. Der var 1 slags øko-babymad på glas. Vådservietter til børn var noget helt nyt, og der var parfume i. Man brugte mest skumklude. Pludselig fremturede man med parfumefri, butylparabener og noget med svanemærket til børn, shit manner, må jeg lige være her. Det var ellers ikke noget, nogen overhovedet spekulerede på. Så kom det der med madrevolution, mælk giver slim i babyer, Kernesund og alt det der. Så begyndte verden for småbørnsforældre ellers at ramle, og alt det, de ældre generationer ellers havde fortalt os, det var pludselig helt forkert. De havde taget fejl. Det var et kæmpe skift i autoritet og i erfaringsudvekslingens dynamik på tværs af generationer. Sundhedsplejerskerne kan vi ikke stole på, lægen er købt af medicinalindustrien, folk bliver sterile, og solen giver cancer. Nye tider.

Og når jeg nu skriver det, føles det som om, at jeg er fra fortiden. Det var nemmere, enklere, for 17 år siden.

Det går så hurtigt!!!

Nå men – det giver erfaring at have været med i nogle år. Der har været mange sandheder og overbevisninger. Mange principper og bøger, som alle læste og svor på havde ret.

Mange teorier og antagelser, man har udlevet og testet i virkeligheden.

Det, jeg ved om at være hjemme med børn er:

• De skal have noget at skulle have sagt.
• De vil gerne være sådan et barn, der gør deres forældre glade.
• De skal behandles med samme respekt, som du gerne vil have, at de behandler dig.
• Du skal ikke tale ned til dem.
• De tilgiver dig alt. Det betyder, at du har et kæmpe ansvar for at opføre dig ordentligt, for du kan ikke bruge dem som vaterpas for, om du er en okay forælder. De vil altid tilgive dig. Det giver dig ikke lov til at gøre hvad som helst eller at antage, at de nok ikke tager skade, når bare I bliver gode venner igen.
• Se dig selv gennem deres øjne. Øv dig i at se situationer fra deres perspektiv med den forståelse af verden, som de har. Så giver rigtig mange af dine principper og regler absolut ingen mening. Vil du skabe et menneske, der følger meningsløse regler og principper? Nej, vel? Prøv at være imponeret, når din knægt på 5 år gennemskuer dit bluffnummer og ikke kan se ideen i, at han skal cykle med cykelhjelm, når du ikke skal. Eller skal spise op, når han ikke er sulten mere, og det var dig, der øste op. Eller noget andet, du gør, fordi du tror, at du har ret til det, simpelthen fordi du er voksen. Det er Gammel Testementelig autoritet, og den abonnerer du ikke engang selv på. Autoritet skal man gøre sig fortjent til. Du skal også. Hele tiden.
• Størst af alt er kærligheden. Dernæst friheden. Måske næsten omvendt.
• Når børn er motiverede, kan de lære alting. Når de ikke er, lærer de intet. Måske at efterabe lidt, men det går i glemmebogen med det samme.
• Gør, som du gerne vil have, at de gør. Indrøm og undskyld, når du er en idiot. Jeg siger undskyld hyppigere end Pia Kjærsgaard siger danske værdier.
• Hvis du råber ad dem, så bebrejd dem ikke, at de råber af dig. I kan sammen lave en aftale om at prøve at råbe mindre. Samarbejde om at forandre noget. Pilen peger på dig.
• Børn har ikke særlige perioder, hvor de er umulige, prøver grænser af, er provokerende eller har særlig meget fis i kasketten. Jo, det har de måske, men ikke noget, der er fastlagt af hverken alder, “tigerspring” eller andre faste parametre. Det er individuelt. Hvis dit barn pludselig er anderledes, så kig ind i dig selv og tænk over dit barns liv. Hvad er anderledes? Hvordan har du det selv lige nu? Er du måske lidt trættere eller mere presset i øjeblikket? Det handler om relationer. 100%. Og det kan elskes væk over tid.
• Børn gør alt, hvad de kan, for at tilpasse sig og opnå det, de gerne vil. Ligesom alle andre mennesker gør. I perioder er deres omstændigheder anderledes, og dine krav til dem forandres, eller omverdenens krav til dem forandres, eller deres selvopfattelse forandres, og det kræver tilpasning. Nogle gange voldsomt vanskelig tilpasning. Vær deres faste støtte, som de altid kan regne med.
• Find ud af, hvad det er for et menneske, du bor sammen med. Ikke hvordan DU synes, at dit barn skal være. Det ER allerede sig selv. Skab de bedste og mest kærlige rammer for det lille menneske, der er dit ansvar. Ikke din ejendom, men dit ansvar. For en kort stund.
• Vær parat til at skifte mening og hav modet til at indrømme, når du har taget fejl, eller noget ikke virker længere. Hop ikke på havd som helst, og husk, at det som regel er det mest oplagte, der virker. Mere søvn/ro, tålmodighed og færre krav hjælper på det meste. 99%. Også for dig.

Jeg kunne blive ved, og det ligger mig meget på sinde at mane til besindelse i forhold til at være en autoritet i kraft af sin magt og alder.

For i denne tid er der mange forældre, der ikke ved deres levende råd i forhold til, hvilken håndtag, de skal hive i, for at komme igennem de næste 14 dage. Uanset om de er 428 år og har den ultimate magt over hele husholdningen, så er de totalt rådvilde. Ligesom jeg er i omkring 27 situationer om dagen. Det er et livsvilkår at tvivle.

Til jer vil jeg sige, at I skal acceptere, at I ikke er eksperter i fullblown samvær derhjemme og tage det gelinde. Indrøm jeres mangel på ekspertise. Vær lidt ydmyge og husk, at det også er jomfru-område for børnene. De aner heller ikke, hvad det her nu er for noget, og de savner nok også elementer af deres hverdag. Find ud af det sammen.

De der lektier, hvordan kommer vi i gang med dem?

Om lektier. Jo. Lærer er ikke alvidende leksikoner i dag. De ved en masse om, hvordan man lærer, og hvordan man lærer andre noget. Det hedder didaktik, og det er en kompleks videnskab i sin helt egen ret.

Du ved en hel masse, og du er sikkert god til at finde ud af ting. Men du ved måske ikke så meget om didaktik. Det er det, lærerne kan. Så hør her: det vigtigste, du kan gøre i de her tider, er:

Plej dit barns lyst til at lære

Plej dit barns entusiasme for at finde ud af noget, øve sig, opnå nye evner

Plej dit barns nysgerrighed

Plej dit barns selvværd

Med de 4 ting i behold kan dit barn lære alting. Måske ikke de ting, du synes er vigtige, eller i det tempo og på det tidspunkt, du synes er det rigtige, men i stedet de ting, som dit barn synes er vigtige og på de tidspunkter, hvor dit barn har brug for dem.

Stol lidt på livet.

I kan godt beslutte at have koncentrationstid på et særligt tidspunkt på dagen. I kan også beslutte at lave et skema for hele dagen. Det kan mange voksne have brug for, og det kan børn nogle gange også have godt af. Forudsigelighed og rutiner får mange mennesker til at slappe af. Nogle gør ikke, så du må finde ud af, hvad der passer jer. Det er ikke et must med et skema.

Med jeres koncentrationstid kan I gøre, hvad I vil. Hvis du gerne vil følge skolens læreplan og det, de har sendt ud, så prøv dig frem. Hav skolebøgerne liggende fremme. Men hvis det giver kæmpe problemer og de helt store forbandelser flyver gennem luften, så drop bøgerne. Find ud af, hvad det er, dit barn skal øve sig på, og find ud af en anden måde at øve de kompetencer. Lad være med at fokusere på at lave fra side 5 til side 17 i bogen, hvis dit barn hellere vil folde den der der forbandede bog om til en sommerhat end skrive noget i den. Så lad bogen ligge. Fokuser på at have en god og konstruktiv relation til dit barn.

Find ud af at øve areal og omkreds på retvinklede trekanter eller uregelmæssige verber på en anden måde. Udnyt, at du har tid til at finde ud af, hvordan dit barn, netop DIT barn, bedst lærer, og hvordan DIT barns interesse bedst antændes. Hvad der er motiverende. Din opmærksomhed skal være på dit barns læring, ikke på at være en dygtig forælder, der gør, som skolen siger. Kommer dit barn tilbage i skole, når vi er igennem Coronatiden, uden at have lavet noget i skolebøgerne, så tag ansvaret på dig og fortæl, hvad du oplevede om dit barns måde at lære eller ikke lære på. Hvad der kunne fastholde dit barns interesse, og hvad der bare slet ikke duer. Giv dit barn din opmærksomhed (ja, du skal lægge din telefon ad helvede til og ikke svare på beskeder) og find ud af, hvad der så kommer på programmet. Du kan guide dit barn til at afsøge nye områder, men du hverken kan eller skal bestemme, hvad dit barn lærer.

Tvang har sjældent skabt nysgerrighed. Og nysgerrighed er det mest dyrebare i forhold til at lære noget.

Hvis dit barn elsker at arbejde i skolebøgerne, så gør endelig det. Og brug også tiden på at lave noget andet sammen. Noget, hvor dit barns nysgerrighed viser jer vejen.

Det bliver de fedeste 2 uger, hvor du kommer totales langt ud, hvor du dør af udmattelse, hvor dit barn jubler og raser og mister fatningen, og hvor flere søskende ved bordet skændes højere end himlen selv. Men I skal nok komme igennem det, for det kan I godt. Skru forventningerne ned og lad være med at tro, at det er nemt. Så kan I godt. Sammen.

De kærligste hilsner fra Kristina