at vænne af…

Advarsel: her kommer bl.a.noget lidt amme-teknisk og derfor nok ret kønsspecifikt inhold. Bare så I ved det. Det kan I jo så springe over, hvis det er..

Nedenstående skrev jeg egentligt under ugens opdatering, men det blev for langt. Så nu får det sit eget indlæg.

Som sagt under “uge 46”, så glæder jeg mig ligenu over at have erfaring som forælder nok til at føle mig sikker i min sag, når det kommer til forandringer i børns liv. Det med at vænne børn fra noget eller af med en vane, som jeg mener holder dem fast i noget negativt. Der er jo mange vaner, som børn holder af, og som stiver rutiner og rytmer af, og som er gode på et tidspunkt i deres liv, men som før eller siden må vige for andre vaner, andre udviklinger. Det gælder sut, ble, samsovning, bamser, amning, flasker, tommelfingre i munden, nattisseri, moset mad, at blive fodret af forældre, at blive kørt i klapvogn, at få tøj på i stedet for at tage det på – fortsæt selv. Hvornår man som forælder mener, at NU er det nok, det er jo bestemt en individuel sag, både for barnet og for de voksne. Mine unger har haft deres vaner hver for sig og er blevet vænnet fra det ene og det andet på hver sit tidspunkt. Nr 1 brugte ble til han var over 3, nr 3 havde slet ikke brug for den og gik fint på potte, lige inden hun blev 2. N1 r blev ammet itl han var 1,5 år, nr 2 gad slet ikke mere som 9 mndr gammel baby. Nr 3 ville ikke ammes om dagen, da hun startede i vugger som 11 mndr gammel baby (hjælp, det var hårdt), men hun fortsatte med at få en tår ved sengetid en del længere. Eller jo, hun gad godt om dagen, men blev sur over det samtidig. Det var ikke positivt for hverken hende eller mig, det er det, jeg mener. Man må jo se på, om det fungerer, det man har gang i, eller ej. Og det her natammeri med nr 4, det var da varmt og puttenuttehyggeligt, men alt for ofte, og han fik ikke en god nattesøvn ud af det, ligesom hans appetit om morgenen var umulig at forudse. Når jeg er alene med alle 4 om morgenen, så er det ikke optimalt, at lillemanden ikke er sulten, når der ligesom er afsat en time til morgenmad ml 6.30 og 7.30 til hele banden – og der er bare ikke mulighed for mad ml 7.30 og 8.30, for der er der skolebørnslogistik, snak med de andre skoleforældre, sommetider indkøb, og ud-og-ind-af-bil på programmet. Bedre ville det være, hvis han var skrubsulten om morgenen, ligesom nr 1 og 3 og jeg selv er (nr 2 spiser kan kun få en kop te ned, men stor madpakke med til kl 10 i stedet) jeg var træt, og det er ikke fair overfor de andre 3 børn, som jeg jo også skal være noget for.

Så derfor – no more natamning, besluttede jeg søndag aften. På med en ikke-ammevenlig natkjole, og så blev lillemanden ammet en sidste gang inden han blev puttet ved 19-tiden. Så plejer han at vågne og få mælk, når jeg går i seng kl 23.30, men han fik en tår vand af en flaske og blev sur. Så lå han hos mig i sengen, jeg nussede, kyssede, sang og holdt om ham i ca 20 min, indtil han blev træt af at protestere og lagde sig til at sove. Så vågnede han efter 2 timer, samme forestilling. Så igen kl 4.30, hvor han kun klynkede lidt og sov derefter. Han lå stadig i min seng. Så blev ham ammet (jeg var jo ved at eksplodere) kl 5.30, inden jeg stod op – og så var han glad og sulten kl 7 og åd en stor portion grød.

osNæste nat vågnede han kun 2 gange og var kun sur i 10 minutter. Næste nat var han forkølet, så der gik hat og briller i den, men uden amning. Og siden har han sovet meget bedre – kun på en tår vand indimellem og ellers amning, inden jeg stod op. Herligt! Et styk ged barberet, uld solgt og trøje strikket.

Det er klart min erfaring, at hvis jeg gør det med overbevisningen om, at det er det bedste for barnet, og at det er en del af barnets udvikling henimod noget bedre, så tager det ca 3 dage at bryde en vane. 3 dage, hvor jeg skal signalere bestemthed, men også meget kærlighed og trøst – for det er ofte gode venner såsom bryster, bamser og sutter, der skal siges farvel til, og det bliver de små pus jo kede af, det skal man ikke tage fejl af.

hov, nu vågner de små fra meget sen lur –

kh pragmamor

5 kommentarer til “at vænne af…”

  1. Hej! Jeg er også ved at vænne min første baby af med natamningen – vi startede for 10 nætter siden, hvor hun var 8 mdr. Vi tog beslutningen om, at nu skulle det være slut, fordi hun endte med at ligge i sengen hele natten og sutte, og det fik jeg simpelthen fnidder af, det blev for meget af det gode, derudover endte det ofte med, at hun fik en bøvs i klemme, og så kom det hele op til sidst – i vores seng…

    Hmm, hun var også vant til at blive ammet i søvn, men det blev så sent efterhånden – omkring kl. 23 og bare lidt træls, at det kun kunne gøres på den måde – så nu måtte det altså også forandres. Så vi tog to projekter på en gang: Puttes i egen seng ml. 19 og 20.30 samt slut med natamning. Vi har ikke så meget erfaring, så vi tænkte, det går nok.

    Det er gået rimelig godt, men det er stadig ikke helt på plads her efter 10 nætter. Men: Hun er blevet dygtig til at falde i søvn i egen seng. Vi lægger hende ned i tremmesengen, synger, be’r en bøn, siger shhh, holder hånden på maven og går så ud, så rejser hun sig som regel et par gange, vi går ind igen og lægger hende ned igen, siger shh og går ud. Det tager 15-25 minutter til hun sover – fantastisk.

    Det er gået okay med at få hende til at falde til ro igen uden mælk, når hun så vågner om natten. Hun vågner gerne et par gange, men det har taget fra 5 – 90 min. at få ro på igen. Og det svinger stadig. Men hurra for at vi har fået vores aftener tilbage til os og at jeg ikke har et diende barn ved mig hele natten. Og hurra for at vi tog os mod til at gå i gang med projektet og der er fremgang – men altså det er ikke for alle at det kun tager tre dage:)

    Like

    1. Godaften og tak fordi du delte dine erfaringer 🙂
      Flot gået, tillykke med projekt sov godt – alting er sværere første gang. Og på 10. Nat må det være hårdt efterhånden , så hatten af for at i holder stand 🙂
      Du skriver “vi” – vil det sige, at i begge to putter hende eller skiftes ? Herhjemme r det kun mig, der putter og han er aldrig blevet puttet af andre. Hans søskende blev også kun lagt sf mig som små – måske spiller det ind…og så er børn naturligvis forskellige. Så selvfølgelig er det for kategorisk at skrive at det tager 3 dage for alle- jeg mener, at det er min erfaring, med mine børn i mit hjem, at vaner kan brydes på 3 dage. Indtil videre. Hvis omstændighederne er optimale. Uanset tiden, så tror jeg, at det er afgørende at man som forælder ser det som omsorg, ikke som afstraffelse, når man bryder en vane. Trøst , kys og kram i læssevis , og så skal man tro på, at der venter en krukkeguld for enden af regnbuen, når barnet får brudt vanen. Nye skridt i deres udvikling er så spændende- og jeg håber for jer, at nattesøvnrn snart er i hus 🙂 vovet at i kører to projekter samtidig ! Jeg putter nr 4 i sin slyngevugge og så kommer han over til mig når han vågner om natten. Nr 3 sov i sin egen seng fra hun var omkring 9 mndr men da vi flyttede i sommers, blev hun utryg, og nu sover hun hos mig. Indtil videre- hun har fået eget værelse for et par uger siden , og begynder at tale om at sove der…

      Hvis det fortsat r svært m at undvære natamningen, kan i overveje om lillepigen mon bliver sulten eller tørstig i løbet af natten. En flaske m fx vælling inden sovetid kan give ro- det samme kan en tår vand når hun vågner om natten. Alle kneb gælder 😉
      Held og lykke- og god nat.
      Kh pragmamor

      Like

      1. Hej tak for dit svar tilbage.) Vi putter begge (min mand og jeg), og vi skiftes om natten til at stå op, dog er vi begge meget vågne, hvis hun skriger, da det hele jo foregår i soveværelset. Indtil videre har jeg bare lige ammet hende, når vi går i seng omkring kl. 23, så hun får lidt mælk der – i søvne… Ellers får hun havregrød efter 5.30, når hun vågner, men det kan godt være, at hun har brug for lidt mere om aftenen, det vil jeg prøve, hvis hun ikke ændre mønstret. Men vi er lykkelige for, at hun vil puttes i sin egen seng så nemt og så allerede omkring 19-20. Ja det kan være svært at gøre op med nogle vaner, måske især når det er første barn. Men hun er trods alt så stor nu, at hun ved at vi er inde ved siden af, for hun kan høre os snakke. Jeg kunne ikke være begyndt på projektet tidligere, for det er vigtigt for mig, at hun er tryg. Men det med natamningen var vi ligesom nødt til af grunde som beskrevet ovenfor plus lille appetit om dagen. Så der var det tydeligt, at det var det bedste for hende, selvom hun måske ikke lige selv kunne mærke det. Men der kommer jo mange af den slags processer fremover, som du også skriver. Men masser af kærlighed gør det nok nemmere for de små:) Jeg ville ikke have noget imod, at hun sov i vores seng, hvis hun ikke partout lå og suttede hos mig hele natten, for det kan jeg slet ikke klare længere, jeg synes det bliver ubehageligt, når hun bliver ved og ved. Tak for råd – og en dejlig blog. Jeg er også på hjemmeunger.dk, det var der, jeg læste om din blog. Nyder at læse om andre hjemmemødres erfaringer.

        Mvh Søs

        Like

      2. Kender godt det med at blive suttet Sønder og sammen indtil man nærmest begynder at sige “muuuuh”… Man får pip, bliver så irriteret over den der krævende lille mund…. Godt gået at du lytter til dig selv, ser på din lille datter og beslutter at lave noget om.
        Vi skrives ved!
        Kh pragmamor

        Like

Skriv en kommentar