mit eget .com site!

– har opgraderet bloggen til et site. I håb om, at jeg på en eller anden måde kommer til at udvide mine skriverier til noget, jeg en dag kan hive lidt grunker hjem i vores slunkne kasse. Ikke nu, det er jeg hverken skarp  nok til, rutineret nok til, bevidst nok til, udsovet nok til eller innovativ nok til. Og vi er heller ikke helt på røven endnu. Men til februar, når min børnepasningsaftale med kommunen udløber, så har jeg ingen indtægt. Kan komme på dagpenge og søge job – og jeg vil gerne arbejde, elsker min uddannelse og holder meget af udfordringer og kolleger. Men jeg kan ikke se mig selv aflevere min lille søn på nu 15 mndr til andre mennesker. Og jeg kan ikke se, hvordan jeg skal få hverdagen til at hænge sammen, hvis jeg skal møde kl 9 og gå kl 15. Og det er endda best scenario-arbejdstider, ikke? Skideforkælede arbejdstider, faktisk – og alligevel ser det ud som en opskrift på stressmigræne, hængeøjne og begrænset udsyn. Det har jeg slet ikke lyst til. Min søde mor siger, at jeg så må finde på noget hjemmebaseret – gerne med udgangspunkt i min blog, mine erfaringer udi akademia eller forældreskab eller lignende. Jeg ved sgu ikke. Er ikke god til at få ideer, er bedre til at gribe andres bolde og konkretisere. Lave to do-lister, planlægge, handle, undersøge, søsætte. Er typen, der låner bøger på biblio om krea-projekter, som jeg rent faktisk får lavet – men jeg finder ikke selv på at lave zoo-uroer af grankogler og pesto af ukrudt. Det læser jeg mig til. Så what to do??? Hvad kan man lave hjemmefra?

Nå – men livet går jo videre herhjemme på matriklen. Nu forsøger jeg at styre nr 3 og 4´s sovetider lidt mere stringent. Det keder mig lidt at skrive om, så jeg kvitter detaljerne. Men jeg underholder jer gerne, allermest de skadefro af jer, med, at jeg stadig natammer nr 4. Trods mit skråsikre “afvænning-er-pærelet-og-tager-3-dage”indlæg for 117år og et par folketingsdebatter siden, hvor jeg frejdigt skrev, at han skam blev færdig med natmælk på kort tid. Ha ha. Jeg faldt i, da han blev syg, og så to gange mere – og nu bliver han så stiktosset, og voldelig, at jeg ikke gider andet end at lade ungen. Han er så megakær – og så megahidsig! Hm – det keder mig også lidt at skrive om. Ville bare lige indrømme min fejlslagne opdragelse af nr 4 – man skulle tro, at det var venstrehåndarbejde, men jeg må sande, at hvor nr 3 gik fuldstændigt legende let, så viser nr 4 altså tænder nu, hvor han er 15 mndr. Nr 3 var bare sød og glad og dygtigt og nem, indtil hun mistede fodfæstet, da vi flyttede i sommers, og blev meget ked, angst, hidsig, stresset og deslige. Også helt ok, og derfor har hun været hjemme hos mig og nr 4 siden da. Men alt fra soverytmer, spisning, trøst, afsked, alting – hun har bare kunnet det hele. Blefri som 19 mndr. gammel. Stort set af sig selv, hun synes bare, at det var sjovt at bruge potten. Sad pænt og spiste med bestik. No trouble. Nu har jeg gjort det samme med nr 4, og det er da også gået fremragende med den kære lille knægt hidtil – men nu skal jeg love for, at Mor her er på arbejde. Han sover elendigt, smider rundt med tallerkenen, kaster med maden, nægter at sidde i klapvogn, hvis der er noget at kravle op på indenfor en radius af 10 meter, bider, river, slår,  – men han griner og smiler og pludrer også, og er stadig mega kær. Jeg forstår bare ikke helt, hvorfor han ikke bare sidder og spiser, hygger sig i klapvognen, nulrer rundt og leger med sine sager inde og ude – istedet for at insistere på princippet “livsfarligt, voldeligt og/eller forbudt er sjovest”?  Jeg burde da vide, hvad jeg så skal gøre? Det er utroligt, så forskellige ens børn er – jeg ved  jo godt, at det er et meget komplekst sammensurium af gener, opdragelser, omstændigheder og personlige kapaciteter, der gør et lille væsen, men alligevel. Den knægt. Driver mig. Til vanvid. Og de andre kære børn herhjemme griner så højt af mig, når jeg tydeligvis ikke aner mine levende råd. Han har nemlig et ret godt – tja hvad hedder det – ikke boldøje, når det er mad, der smides med – madøje?…en stor klat pesto fra nr 4´s tallerken sad klokkerent lige i mit venstre øjenbryn her til aften. SMAT, og så den der SPLAT lyd, når noget sjasket lander på ens bukser. AK ak.

Nu til køjs – alt i alt går det dog ret fantastik her i provinsen. Er bare så glad for, at vi turde flytte fra velkendte Frederiksberg til ukendte Helsinge. Har fået gode venner, børnene er glade, haven og huset er skønne. Det kan godt lade sig gøre!

God aften derude!

Kh Pragmamor

Reklamer

4 kommentarer til “mit eget .com site!”

  1. Nyder din site blog i stor stil og ja de kære små kan bare blive hidsig og lige dejlige er de…kender det med Lars herhjemme han bliver 2 imorgen….fortæl endelig og del gerne hvis du finder ud af noget der kan laves når man går hjemme uden indtægt….vores økonomi er bare ik god mere og børnene bliver dyrere og dyrere..

    Like

  2. Ho ho ho. Sjov læsning. Fordi det minder mig om mine egne børn. Jeg har så været så begavet, at jeg har fået to af de der kradse-, voldelige, -klatre, -finder-ingen-ro-nogen-steder og vil-ikke-sove-hvis-jeg-på-nogen-måde-kan-undgå-det (og selvfølgelig også vildt dejlige og motorisk kompetence og alle de positive ting, der følger med). Anton har altid været sådan. Sigurd blev sådan, da han fyldte et år. Indtil da troede jeg, at jeg havde knækket koden, og at Sigurd ville være mindre temperamentsfuld, fordi jeg var en mere sikker forælder. Gå ind og ae din 3’er på kinden. Tænk at have en lille pige der spiser med kniv og gaffel og gerne vil sidde på toilettet! Pas på jeg ikke snupper hende 😉

    I øvrigt er jeg totalt lige som dig ift. det der med ikke at udtænke noget selv, men være god til at få tingene til at ske. Det må være noget med at alliere sig med en der får de rigtigt gode ideer. Så godt din FB-besked om forslag til hjemmeindtjening og har haft hovedet i blød. Jeg tror egentlig at blogreklamer og evt. salg af nyttigt børneudstyr (a la erfaren mor til fire fortæller, hvad der er gode køb, og hvad der ikke er) kunne være en mulighed? Jeg ved ikke hvor meget man tjener på sådan noget. Men du kan i hvert fald godt få nogen til at læse den blog. Og evt. også få noget af det udgivet. Prøv at kontakte det forlag, der udgav Camilla Stockmanns og Maise Noords (hvordan staves det?) bøger. Det er helt samme kvinde-målgruppe. Og lortet ville sælge. Endelig er barselscoach også en mulighed! For 20 år siden kendte jeg en der sad og samlede plastikdimser hjemme hos sig selv for et eller andet firma. Men den mulighed er formentlig ikke aktuel mere, da det nok er billigere at få nogle polakker eller kinesere til det. Desuden ville halvdelen af de der plastikdimser sikkert blive ædt af James eller blive rodet rundt i huset hele tiden…

    Nå men totalt meget fuerza til dig! Jeg håber du finder det rette. Og at ham der den lille snart er igennem sin udviklingskrise (eller ørevrøvl? for min erfaring siger mig, at begge mine ørebørn er værst på den der kortluntede måde, når drænene er røget ud eller stoppet til)….

    Like

    1. Kirstine, din dejlige dame, hvor er jeg glad for dine kommentarer· Tak for din tiltro til mine skriveevner 🙂 Ved ikke rigtig, om jeg tør vise det til professionelle redaktører, men jeg vil da lige vove pelsen og gå ind og læse lidt om at sende tekst ind. Frygter, at det skal være en meget færdig bog, man skal indsende – men det gør hverken fra eller til at spørge, du har helt ret. Tak for ideen. Barselscoach, den er sgu også go! Det ku man da godt. Tror jeg. Blogreklame, det kan man sikkert også. Aner ikke, hvordan man gør – men når nr 4 begynder at sove mere end 3 timer i træk, kan det være, at jeg får krudt nok til at bruge nogle aftener på virkelig at undersøge sagen nærmere. Når jeg har nogle timer for mig selv en aften pt, går den oftest med et godt glas vin og en virkelig dårlig tv serie, kender du det?

      Håber, at alt ellers går godt hos dig og dine. Hvordan er det at være på job med nu to små knægte? Jeg synes, at det var skønt at kunne aflevere mine to første i deres dejlige institutioner, som de holdt meget af, og så kaste mig over studiet på IA. For en menneskealder siden 🙂

      God aften til dig. Og tak. Kh K

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s