Så blev det efterårsferie….

Kald mig struktur-fascist (det ved jeg, at du ikke mener, hvis du har læst andre indlæg, hvor hverdagens kaos viser sig i hver linie..), men selvom mine kære børn nu har sommerferie, så savner jeg allerede hverdagen. En lille smule. Eller ikke rigtig savner, men tænker bare, at den sørme er blevet ret god efterhånden. Det kører. Det er megafedt at være nået så langt. Vi havde til Skt Hans har boet her i 1 år, og dermed er tiden inde til lidt evaluering; den er overmåde positiv. Det går sgu ret godt. Vi er flyttet til en provinsby, hvor vi ingen kendte, jeg går hjemme, de to store startede ny skole, nye kammerater, nye fritidsaktiviteter, nye venner til de små og mig, også. Nye måder at se de gamle venner og familien på – men dem ser vi også stadigvæk. De to store har kammerater fra Frederiksberg på besøg eller er selv på besøg ca. en gang om måneden, det er dejligt for dem. Bare det, at der kom endnu en baby sidste vinter, har betydet forandringer i sig selv – men meget er blevet vendt på hovedet pga flytning. Jeg gør det aldrig mere. Det er en kende udmattende at være PÅ og skulle være imødekommende og udfarende og positiv hele tiden, for at øge chancerne for at falde godt til her i byen. Navnlig i en mindre provinsby synes jeg, at det føles betydningsfuldt at være flink både i Kvickly (selv kl 16.30 fredag eftermiddag, sammen med halvdelen af Vesterbrohipsterne og Holte-bedsteborgerne, der tilsyneladende skal nyde en sommerhusgrillaften i Tisvilde og have en halv ko marineret i bag-in-box udsøgt Chateau du Fisefornem og liiiige køber voldmeget ind samtidig, så køen ved kassen varer lige til påske, og ungerne skråler og åbner alle kiksepakkerne, som om de leger Hans og Grete fortabt i skoven af konservestårne) på tanken (for at købe life-saving maskin-kaffe og lige låne 2 meter køkkenrulle, for at få tørret den klat marmelade af, som jeg lige har spottet i min hestehale. Tak til nr 4.), på rådhuset (for at opdage, at mit månedlige tilskud til pasning af eget barn, min eneste indtægt, ikke er blevet udbetalt denne måned, fordi hende, der har ansvaret, er på ferie! Men dejligt vide, at jeg skam får dem, så snart hun er tilbage, vistnok næste onsdag. Jojo, de er skam lige effektive og professionelle derinde i kommunen, uanset om de er i Storbyen eller herude, hvor kragerne bruger GPS, glemmer at se sig for, og flakser durk ind i vindmøllerne). Det er også en fin ting at være flink, det synes jeg faktisk, og jeg gør mig altid ret umage – mine børn bliver faktisk ofte lidt pinlige over mig på den konto. Men når man er i en by, hvor alle faktisk kender ret mange andre omkring en, og tandlægen har børn i parallelklassen, så må man sgu strenge sig lidt an. Vi har nu alle gode venner, og vi har folk, som vi kun kender som dem, vi møder hver morgen på cykel – og alligevel smiler de til os. Det er skønt.

Ferie – det ER jo ferie, og sommerferie, er der nogen, der siger (??), betyder færre rutiner, færre gøremål. Ikke? Næh, det synes jeg egentlig ikke. Det sidste altså. Vi skal stadig ud af døren i denne uge, for nr 2 går på madskole (det er virkelig fedt) i en anden by, og hun skal fragtes i bil og hentes igen. Resten af dagen er, som den plejer, med diverse aktiviteter, besøg, leg, husholdning…den største forskel er, at vi skal ind i den skrotbunke til bil, jeg kører rundt i, to gange om dagen. 20 min hver vej, morgen og eftermiddag. Jeg hader det! De små falder i søvn begge gange, så der er totalt kukkuk i rytmen – den sove-rytme, jeg skrev om sidst, som jeg var så glad for. Lige nu sidder jeg på sofaen i stuen og skriver, mens nr 3 ligger ved siden af mig og vrider sig, småsynger, piller tæer og kan slet ikke sove. Og hun skal altså op og med ud i bilen i morgen kl 8.30, hvor hun igen er træt, falder i søvn, osv. På det punkt savner jeg hverdagen.

Men nu skal jeg ikke brokke mere. Nr 4 har fundet melodien igen, han er i højt humør, for nu GÅR HAN RUNDT!! Det er han bare så glad for, og nu kaster han sig også ud i at fortælle om alt muligt med sine 3 lyde, sine fingre, og nogle meget insisterende blikke. Han er bare så tæskekær….Og jeg er næsten helt ude af at amme ham. Èn gang om aftenen, én gang om morgenen. Intet om natten eller i løbet af dagen. Denne gang skal det lykkes. Jeg vil så gerne sove 6 timer i træk om natten efterhånden, og jeg tror ikke, at jeg kan nøjes med at lade ham få mælk om dagen. Det er gået i ged to gange nu, så nu prøver vi noget andet. Og han sover faktisk bedre – men det kan jeg finde mange andre årsager til, også. Nu prøver vi…Og det var så den sidste amning for mig. Det er til gengæld lidt trist at tænke på – men så er der så meget andet end babyer at nyde. Store børn, fx! Der er også tæskekære, spændende, sjove, loyale, komplekse, nysgerrige, generte, kreative, modige, åh, så modige….

Hov, nu har 2 vist læst længe nok. Skal lige op og putte hende.

God aften derude!

KH Pragmamor