Bladet fra munden

Nu kan jeg ikke tie stille mere. Nu bekender jeg lige kulør i debatten om danske institutioner.

Idag i p4 var der et indslag, som på baggrund af undersøgelser fra “udlandets fattige områder” konkluderede, at “det kun gør noget godt at gå i vuggestue”. Jeg bliver så tosset over den slags sjusk! Der er et kæmpe potentiale både i at gå i institution OG i at blive passet derhjemme, det kommer ganske an på omstændighederne begge steder, det MÅ være udgangspunktet for debatten. Og debat skal vi have, for det skal ikke være et automatiseret beslutning, hvor ens barn skal opholde sig i størstedelen af sine vågne timer. Problemet med at sammenligne med undersøgelser fra “Udlandet” er, at børneinstitutioner – ligesom alle andre institutioner – er kulturelt specifikke. Dvs det er ikke det samme at gå i vuggestue i Danmark, som det er at gå i “daycare” i fx Skotland, Bahrain eller Mexico City. Jeg taler her dels som antropolog med indsigt i kultur og som mor til 5 børn (heraf 1 steddatter). Jeg har været ansat i 1 vuggestue, forælder i 4 vuggestuer, 5 børnehaver og 4 SFO-er. Samt været hjemmegående og passet mine to yngste hjemme og i en herlig legestue for hjemmepassede børn. Alle steder findes der store variationer i, hvordan et barns hverdag tager sig ud, og det handler ikke om, hvorvidt det er en vuggestue eller hjemmepasning, det handler om OMSTÆNDIGHEDERNE. Om menneskene, overskuddet, evnerne, tiden, omsorgen. Ikke kategorien. For det er forskelligt, hvad kategorier dækker over, både nationalt og internationalt. Det gik fuldstændigt tabt i indslaget.

I de danske institutioner gælder for følgende særlige forhold, som ikke er generelle i resten af verden:
1:Da der er offentligt tilskud, så har alle familier råd til at få deres børn passet i institution. Det betyder, at også mennesker med lav eller næsten ingen indkomst, kan sende deres børn i institution. I mange andre lande er det forbeholdt eliten at få andre til at passe børn, det er kun for de “fine” eller veluddannede, og der er derfor et økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt skel mellem hjemmepassede og institutionspassede børn, som ikke findes herhjemme. Herhjemme er det ikke de lavt uddannede, der passer deres børn hjemme, uddannelse er ikke en faktor i den beslutning – det er faktisk dyrt at gå hjemme og passe egne børn, for man kan ikke arbejde så meget – hvis noget overhovedet. Derfor kan man ikke sammenligne fx skoleparathed som følge af, at børnene har været i institution – for hvis det er børn af rige, veluddannede forældre, der kommer i institution (som det er langt de fleste steder i verden), så er det også dem, der er mest skoleparate, i forhold til fattige, der ikke har uddannelse, og ikke har råd til at sende børn i institution.
2:I Danmark sender vi børnene i vuggestue, når de er ned til 6 mndr. De fleste er startet, når de er under 1 år. Det er markant tidligere end i “udlandet”. Det er oftest først, når de er 2 år eller skal i “preschool” som 3 årige, børn i andre lande starter i institution. Når vi i Danmark taler om, at børn skal over i vuggeren og “lege”; så ska vi lige holde og for øje, at en stor del af børnene i vuggestuerne hverken kan tale, gå, sige fra eller spise selv. Det er ikke gemmeleg og pudekamp, som journalisten fortalte begejstret om i indslaget – det er basale behov for omsorg og næring, der fokuseres på i den alder, samt nær voksenkontakt. Det kan ikke lade sig gøre i danske insititutioner med den nuværende normering og sygefravær blandt personalet.
3: I Danmark er børnene ofte i institution fra 8-16, omkring 8 timer. Anbefalingen fra danske psykologer er maks 5-6 timer.
Det er ikke nødvendigvis ens alle andre steder i verden, skal man huske, det med, at en dag i vuggestue er lig med 8-10 timer.
Og det har en stor betydning, hvor mange timer, børn er i institution. De meningsgivende, pædagogigangsatte aktiviteter foregår om formiddagen fra ca kl 9.30-11, og derudover handler det om at modtage børn, putte/skifte børn på skiftehold og så lukke stuer, sige farvel, overvåge dem, der er tilbage, så godt man kan. Det kan sagtens være meget hyggeligt i ydertimerne – jeg elskede selv at åbne og lukke, da jeg arbejdede i institution. Men kun, hvis der er få børn I dag er det meget normalt, at man lukker stuerne og samler alle børn på meget lidt plads eller udenfor, hvis der er mulighed for det, efter kl 14, for så begynder personalet at gå hjem. Derefter kan vi ikke tale normering, aktiviteter og barn pr kvadratmeter, for hverken hele personalet eller alle kvm er i brug hele dagen. Det kan man simpelthen ikke. Og det skal vi huske, når vi taler om, normering, aktiviteter og plads til udfoldelse.
4: I Danmark har pædagogisk personale et meget højt sygefravær, og hertil kommer kurser, efteruddannelse, barsler og orlov. Det er absolut ikke personalets fravær, jeg gør opmærksom på er et problem, men det er den manglende evne til at give børnene anden kvalificeret og tryg omsorg, når det faste personale ikke er tilstede. Vikarbudgetterne er udhulede mange steder, og der er ikke ledelsesmæssigt tid til at drage den fornødne omsorg for personalet, som bliver slidt. Børn har brug for kendte voksne med de rette kvalifikationer, og personalet har brug for trygt kollegialt fællesskab, da man i deres job arbejder meget tæt sammen, hvor sfæren mellem privat og professionel ofte er flydende. Det er min erfaring, at der et mange, mange dage i et institutionsliv, hvor man som forælder må aflevere sit grædende barn til en fremmed vikar, eller til en ansat, som i forvejen skal tage sig af 3 andre grædende børn OG 12 andre, der ankom tidligere. Personalet møder jo ind ml kl 7 og 9, og derfor er man som forælder nødt til at acceptere, at der ofte er virkelig mange morgentriste børn om kun én voksen, der forsøger at være noget for dem alle sammen. Det er ikke kvalitet hver dag. De prøver alt, hvad de kan, men vilkårerne er vanskelige. De ansatte i institutioner i fx England har bedre vilkår, bedre løn, mere uddannelse (det er eller var, sidst, jeg undersøgte det, en universitetsuddannelse at være preschool teacher) og højere social status, og det betyder meget for trivslen og graden af opslidning blandt personalet. Det betyder også større lighed i kommunikationen mellem ansat og forælder, hvor der stilles flere krav til forældrene, end der går i den typiske danske vuggestue/børnehave.

Der er mange flere kulturspecifikke forhold, der gør en direkte sammenligning helt absurd. God journalistik mener jeg børn belyse, ikke undertrykke, facts. Der er himmelvid forskel på, om man er barn af en advokat i Washington og går i privat børnehave, hvor man kom hen, da man var 2,5 år gammel, og hvor en Nanny henter en, når man har sovet lur kl 14 – til en lille tut på 9 mndr, der bliver afleveret kl 7.15 til en ufaglært medhjælper, der knokler rundt for at trøste 10 børn, organisere en vikar for de to fraværende pædagoger, aflyse turen til skovlegepladsen og smøre formiddagsmad, og så hente sit barn igen 16.15, hvor en anden voksen, der ikke aner, hvad barnet har lavet i dag, eller hvordan det har haft det, hvad det har spist og hvornår det sidst fik en ren ble, forsøger at sige farvel på en meningsgivende måde til 7 børn samtidig med, at hun/han også skal feje, stole op og tømme opvaskemaskine. Som ansat er det utilfredsstillende, som barn er det utrygt (men de vænner sig ofte til at klare den tilstand og ikke forvente nærhed og omsorg, trods det, at alt pædagogisk personale elsker børn og gerne vil give den omsorg. der desværre sjældent er mulig at give), og som forælder kan det være yderst frustrerende. Nogle tænker ikke så meget over det, andre går helt i stykker af det.
Vi skal have debatten og valgmuligheden. Derfor er det fanme for DÅRLIGT, når en journalist forsøger at begrave debatten ved at sige, at der ingen negative konsekvenser er ved at gå i vuggestue. Det er forkert, det er forsimplet, og der er noget sjusk!

Reklamer

10 kommentarer til “Bladet fra munden”

  1. Godt brøl 👍
    Total og aldeles enig med dig. At være mor til 4 børn og yngste har 5 MDR tilbage i bhv( har 1/2 dags plads) har jeg oplevet nøjagtig det samme som dig. Og lad os så få debatten igang, så vi kan få bedret forholdene for pædagogerne i vores institutioner og få bedre rammer for børnene at vokse op i. Lad alle få mulighed for at gå hjemme ved børnene hvis det er det man ønsker, og det ikke kun et for fåtallet.
    Håber du trives med din jobpraktik 😊
    /Pia

    Like

    1. Tak f kommentar. Grrrrr;-) jeg elsker min praktik og savner mine børn – men James og Silvia har det godt i bhv, og de store trives i den nye skole, så det er mest mig, der savner dem. James gled lige ind derovre, han syns vist det er fedt!

      Like

  2. Tak! Det er et godt indput i debatten som for ofte er præget af enten/eller sort/hvid kategorisering af pasningsmuligheder.

    Like

  3. HØRT!!! Jeg har arbejdet 13 år i daginstitution, og syntes det var et fedt job. Indtil der blev skåret lidt her og lidt der, lidt mere, lidt dybere. Og pludselig før vi havde opdaget det, så var der nærmest ikke mere tilbage! Det holdte min samvittighed ikke til, jeg kunne ikke udføre mit job godt nok…. Så jeg måtte søge et andet erhverv. Har førnutid job, og har nu mulighed for at hente i børnehaven hver dag kl.12.30 , han har kun en lang dag i ugen, hvor jeg er på job, og en fridag. Ville ønske jeg kunne gi det samme til de to store, da de var børnehavebørn, men nu kommer det de to mindste til gode, og de store kommer hjem hver dag efter skole:-) Har engang i mellem snakket med en træt dagog eller medhjælper, for jeg kender alt for godt til deres frustrationer. Der er intet de kan gøre, de får det bare trukket det ned over hovedet. Hvis politikerne skal råbes op, så er det forældrene der skal se at lette sig fra sofaerne og protestere, vi er vores børns advokater, det er os det skal komme fra!

    Mvh Lonni

    Like

  4. Og jeg er så enig – det er mere reglen end undtagelsen efterhånden, at det halter på korrekte facts… Og ja, der bliver ikke tænkt og stillet særlig mange eftertænksomme spørgsmål i debatten mere, den kan virke hård og firkantet og mangler tit nuancer efter min mening…
    Hvor er det trist med børneområdet, at det er endt med at være så skrabede vilkår for børnene. Jeg ser selv hvor hårdt alle pædagoger/ansatte er spændt for i vores egen børnehave, som vi betaler fuldtidspris for, men bruger deltids:-)…. også et ret dårligt vilkår at have som forælder ikke at kunne vælge en deltidsbetaling, det går jo hen og blive ret dyrt, ik? Nå men det var lige et sidespring…

    Jeg synes du rammer rigtig godt i dit indlæg, og jeg er meget enig….

    Like

  5. Jeg bliver så glad, hver gang nogen blogger om dette emne, uanset vinklen på det. Det er befriende at få fokus på, at vores institutioner ikke opfylder de små børns behov. Derfor måtte jeg selv mod forventning fravælge det offentlige tilbud og istedet finde en privat institution. Hvor det er nemmere for pædagogerne at udføre et ordentligt stykke arbejde og give mig barn tryghed. I de private er det tilmed muligt kun at betale for deltid, så det er faktisk både billige og bedre. Det giver i min verden ikke meget mening. Men det er det bedste for os!

    Like

    1. Hej Stine, tak for kommentaren:-) i Gribskov kommune, hvor vi bor, er der (som i Aarhus og flere andre kommune) faktisk mulighed for deltid i alle institutioner. Man betaler så halvdelen og kan få børnene passet 8.30-12.30. Det er en dejlig halvvej, som jeg ser frem til at benytte, når jeg skal på barsel til juni. Siden James kom i institution i oktober (fordi jeg var nødt til at arbejde pga økonomi, vi lever af mine dagpenge pt, så mit løntilskudsjob er afgørende), har han og Silvia været afsted 3-4 dage om u

      Like

    2. Hovsa – om ugen, fra 8.30-14. Men enkelte dage har jeg haft behov for andre tider, da jeg har haft tidligere/senere møder, eller har skullet til psykiater m min ældste søn, så det er først nu, deltid bliver relevant. Glæder mig helt vildt til at være hjemme igen, og min lille ny skal helt sikkert også først i institution som 3- årig. Kh k

      Like

    3. … Men mht dt med at vælge privat istedet for offentlig, så forstår jeg godt- det med mod forventning. Mit hjerte banker varmt for folkeskolen og offentlige tilbud, fællesskab, diversitet og lige muligheder for alle uanset baggrund. Har kæmpet brave kampe i bestyrelser, byråd, i pressen og på borgmesterkontorer for at forbedre forholdene, så navnlig min ældste søn og andre som ham, børn, der har brug for forudsigelighed og ikke magter 550 børn på 600 kvm skolegård, kan få en god skoletid. Måtte til sidst give op og er nu lilleskole forælder. Vi elsker Hillerød lilleskole, men det gør mig så ked at måtte fravælge folkeskolen:-/

      Like

      1. ja, forstår såmænd udmærket valget om privatskole.
        Vores datter skal starte i skole, og vi har ligeledes valgt at hun skal starte på en 1-sporet privatskole. Både fordi den er 1-sporet og ligger tæt på os, men også fordi konfliktløsning, forudsigelig og disciplin er nogle vigtige værdier.
        Vi er også helt principielt for en rummelig folkeskole, men størrelsen af den har meget at sige. I vores lokale folkeskole er indskolingen også på 550 børn, fordel på 5-spor og fordel i 2 storhuse…
        Da vores pige er meget sensitiv, har vi set os nødsaget til at tilvælge privatskolen, simpelthen for at beskytte hende og give hende en optimal skolestart… mindst 4 børn ud af de 16 i hendes gruppen skal starte på en privatskole, og det er da pænt meget – 25%
        (Men vi bor også i en “velbemidlet” flække syd for Storkøbenhavn, så det er ikke nødvendigvis repræsentativt for landet generelt).
        Vi har altså valgt det af nød, ikke fordi vi reelt har råd. Vi lever nemlig kun af én indtægt – dvs. jeg har et lille bijob, men tjener meget lidt på det.
        Men i dette tilfælde måtte vi prioriterer privatskole, og acceptere udgiften. Vi synes ikke at folkeskolen er et alternativ i hendes tilfælde…

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s