Rugbrødskursus #4

Kære læsere

Nogle af jer synes ikke så godt om, at jeg lige pludselig poster alt muligt og i en fart, så kun Inger Støjsenders asylstramninger kan følge trop.

Det forstår jeg godt. Jeg er glad for, at I trods alt hænger på lidt endnu. Jeg har sat vinterens mørke måneder af til at eksperimentere lidt med bloggens form, da jeg nu har skrevet i over 3,5 år og gerne vil prøve noget nyt. Så det gør jeg lige.

Jeg skriver lige nu for Mamawise.dk, et erfaringsfællesskab på nettet for mødre. I kan finde min seneste klumme om fødsler ved at trykke på ikonet “mamawise” ude i højre side. Derudover skriver jeg sammen med nogle andre skønne bloggere en fælles fastelavnsartikel, som udkommer til – ja – fastelavn. Og skriver lidt andre ting og sager – så udover endnu 4 fødselsdage i den næste måned er der nok at se til!

Jeg holder mig til rugbrødskurset lige et par dage endnu – til jer, der er i gang med bagningen, så kommer her næste del, del 4:

Nu har din surdej grublet over sagerne i 3 dage. Den skal lige have en enkelt dag mere, synes jeg. Så idag skal du for sidste gang fodre med 1 skefuld hvedemel, 1 skefuld rugmel og 2 skefulde vand. IMG_4699Låg på, ryst, låg af, lad stå. Men und lige dig selv den oplevelse at dufte til sagerne i glasset.  Min surdej begynder lige så stille at dufte syrligt, men friskt. I går lugtede den ikke så godt, synes jeg – men i dag er den ved at være der. Er din også det?

Min kloge far, som er biolog, har følgende kommentar om den her måde at dyrke hjemmelavet gær på  – gæren, som vi nu dyrker i glasset, er jo den gær, der findes overalt.

Han skrev til mig:

For øvrigt tænkte jeg lidt mere over det med vildgær. Det er jo faktisk vildgær, der giver hæveevnen i surdejen. Vildgær er jo de gærstammer der er overalt og som gennemgående er uskadelige eller ligefrem nyttige. Brød, øl, vin, og konservering ved syrning er eksempler. Den ” tamme ” gær er jo blot en udvalgt stamme, der er rendyrket. Når man benytter naturlig gæring med vildgær er der selvfølgelig risiko for variation i det færdige produkt. Nogle vildgærstammer udvikler ildelugtende eller smagende stoffer, så der er en risiko. Alm. Ved vinproduktion anses det stadig som en kvalitet, hvis druesaften selv gærer uden tilsætning af en rendyrket gærstamme. I de industrialiserede konsumvine benyttes rendyrket gær for at opnå ensartethed. MVH den gamle biolog.

Så blev vi så kloge. Det er også forklaringen på, hvorfor surdejs produktion nogle gange bare går galt. Så må man forfra igen.

God fornøjelse!

Kh Kristina

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s